En netbook leveret som den bør leveres! – med Ubuntu Linux 10.4
Posted on 27 april 2010
Linuxshoppen præsenterer i samarbejde med virksomheden O-Biz en netbook med Ubuntu Linux 10.4!
En netbook leveret som den bør leveres – med Linux!
Da netbooks gjorde sit indtog på det danske marked, var den oprindelige tanke at de små maskiner skulle udfylde pladsen mellem laptop og PDA/smartphone. Pga. den begrænsede hardware og med ønsket om at gøre det til en billig PC (200$ PCen), var Linux i starten det oplagte styresystem til formålet.
Her snart 2 år efter Asus kom på banen med Linux Eee PCen, er producenterne desværre gået i en helt anden retning og netbooks bliver nu betragtet som små laptops med kraftigere hardware, større skærme og bliver leveret med Windows præinstalleret fra fabrikken.
Trods utallige forespørgsler er der ikke velvilje fra producenternes side til at levere netbooks med Linux, eller uden styresystem, og det betyder at det ikke længere kan lade sig gøre at købe netbooks uden Windows. Indtil nu!
Linuxshoppen har taget sagen i egen hånd og tilbyder nu i samarbejde med O-biz.dk den prisvindende MSI U135 netbook leveret med et tilpasset Ubuntu Linux 10.04 styresystem, der er den nyeste udgave af verdens mest anvendte Linux styresystem.
Netbooken leveres med Ubuntu installeret og klar til brug – det er bare at tænde computeren så er du igang med Linux. Endda med mulighed for tilkøb af dansk Linux support der er til at betale for både private og virksomheder!
Vi tilbyder Linux modellen i to varianter:
MSI U135 med Ubuntu Linux 10.4 med standard skrivebords miljø.
MSI Wind U135, 10inch widescreen, Intel Atom N450 1,66GHz, 1GB, 250GB, 6 Cell batteri, Sølv, Ubuntu Linux 10.04
MSI U135 med Ubuntu Linux 10.4 netbook remix skrivebords miljø
MSI Wind U135, 10inch widescreen, Intel Atom N450 1,66GHz, 1GB, 250GB, 6 Cell batteri, Sølv, Ubuntu Linux 10.04 – netbook remix edition
Det er desuden muligt at tilkøbe opgradering til 2GB RAM og det vil inden længe også være muligt at tilkøbe en mobil bredbånds pakke til netbook’en, med modem, abonnement samt guide til opsætning.
4 responses to En netbook leveret som den bør leveres! – med Ubuntu Linux 10.4








Det er et rigtig fedt initiativ! Jeg forstår slet ikke hvorfor hele netbook-markedet er hoppet på Windows-vognen, det er jo fuldstændig oplagt at bruge et så fedt og ressourcesparende operativsystem på netbooks.
Acer har brændt røven med deres Linpus, de fik et hav af AAOerne tilbage, ingen WIFI, og iøvrigt dårligt fungerende, for Acers vedkommende: Derfor!
Det glæder min hjerte at se dette initiativ. Jeg ønskede bare jeg havde brug for endnu en netbook, så havde jeg købt en med det samme for at støtte op. Preinstalleret Linux på Netbooks og for den sags skyld på almindelige desktop maskiner bliver helt klart kanøflet af producenten af Windows, ingen tvivl om at forhandlere af Windows bliver tilbudt fordele de ikke kan afslå for at droppe salget af Linux-maskiner. Sammen med folks uvidenhed og uoplysthed gør det heller ikke det hele nemmere. Det eneste fornuftige og naturlige ville være at have en butik hvor man på lige fod ville kunne vælge at få sin maskiner med det OS man pegede på. Eller endda bare UDEN OS.
Acer aspire one med 8 gb ssd disk kører perf med ubuntu remix :-)