Open Company Infokiosk – Linux baseret infoskærm til f.eks. Skoleintra, Lectio mv.
Open Company Infokiosk – en Linux baseret infoskærm
Mange virksomheder, skoler og andre institutioner anvender infoskærme i et eller andet omfang – f.eks. i receptionen, mødelokalet, fællesområder eller lærerværelset på skolen eller i sports- og svømmehaller.
Uanset situationen skal en installation gribes an på den rigtige måde og der er nogle fælles krav der bør være opfyldt, for at installationen kan blive en succes:
- Softwaren skal være sikker og stabil så de velkendte (pinlige) fejlmeddelelser så vidt muligt undgåes.
- Skærmen og PC- enhed skal kunne tåle at stå tændt i mange timer (og strømforbruget skal helst holdes nede).
- Skærmen skal være læsbar – også hvis solen skinner.
- Med ledninger og udstyr godt gemt af vejen, og placeringer på forskellige lokationer, skal systemet kunne administreres centralt.
- Software skal være fleksibel og kunne tilpasses individuelle behov/systemer som f.eks. Skoleintra, Lectio mv.
Endelig skal det hele naturligvis også hænge sammen økonomisk, så man undgår at betale for meget!
Ud fra ønsket om at tilbyde en økonomisk, stabil og fleksibel infoskærms løsning, har vi derfor udviklet Open Company Infokiosk
Open Company Infokiosk er en Linux baseret infoskærms platform, der kan anvendes fleksibelt til mange forskellige formål (f.eks. til Skoleintra eller Lectio).
Software-platformen kan bestilles alene, men vi leverer oftest den komplette løsning med skærm og hardware og med et aftalt antal opstarts- og oplæringstimer.
Efterfølgende kan vi også tilbyde drift- og supportaftale, hvis der er behov for det.
Bemærk at selve informationssystemet (f.eks. Skoleintra) der viser indholdet på skærmen er ikke med i produktet.
Få mere info og et tilbud
Hvis I overvejer at udskifte eller indkøbe en infoskærms løsning, er I meget velkomne til at kontakte Kevin Peter Hansen for nærmere information på Tlf. 70270415 eller kevin@opencompany.dk
Nedenfor en nærmere beskrivelse af hvad Open Company Infokiosk er baseret på, hvem løsningen henvender sig til.
Mere end 10 års erfaring med udvikling af Linux baserede løsninger
Open Company har siden 2001 arbejdet professionelt med Linux. Både som det primære operativsystem i det daglige arbejde, administration af servere samt ved brug af Linux til adskillige projekter og løsninger.
Brugen af Linux giver en række fordele – ikke alene på prisen, men også på områder som høj sikkerhed, let administration og stabil drift i årevis.
Derudover er Linux meget fleksibelt og kan tilpasses 100% – alt er åbent og kan tilrettes. Det gør det muligt for os at lave skræddersyede løsninger uden for mange kompromisser.
Derfor anvender vi SUSE Linux Enterprise

Vi baserer vores løsninger på den prisvindende SUSE Linux Enterprise (SLE) software a forskellige årsager:
I modsætning til gratis “community” Linux software (openSUSE mv.), betaler man et mindre beløb for SLE i form af en årlig vedligeholdelsesaftale der inkluderer sikkerheds- og programopdateringer. Til gengæld (hvor gratis-versioner oftest forældes efter 1-2 år) forbliver SLE på markedet i op til 10 år fra udgivelsen. Dette alene gør SLE til et oplagt valg at basere professionelle løsninger på, da de fleste løsninger bliver indkøbt med henblik på at virke i adskillige år frem.
Endvidere er der for Linux enterprise software væsentlig længere testfase af softwaresammensætningen der sikrer en større stabilitet og giver mulighed for support og tilkøb af administrationsværktøjer mv.
Gratis til skoler og andre uddannelsesinstitutioner
Pr. 1. juni 2012 har vi suppleret vores nuværende SUSE “Silver Partner” aftale med en eksklusiv “Independent Software Vendor (ISV)” aftale.
Via denne aftale kan vi tilbyde SUSE Linux Enterprise til skoler og andre uddannelsesinstitutioner til yderst favorable priser. Faktisk så favorable, at vi kan tilbyde
Første års SUSE Linux Enterprise Desktop software- og vedligeholdelsesaftale GRATIS – præinstalleret på matchende hardware.
For virksomheder og institutioner der ikke hører under denne aftale, er prisen på SUSE Linux Enterprise stadig væsentlig lavere end f.eks. en tilsvarende løsning baseret på Microsoft Windows Professional.
I alle tilfælde afhænger pris af antal skærme og PCer og naturlivis af i hvilken grad der ønskes hjælp ifbm. opsætning, support osv.
Vi kan derfor ikke oplyse prisen på forhånd.
Kontakt derfor Kevin Peter Hansen på Tlf. 70270415 eller kevin@opencompany.dk for en snak om jeres behov.
Så vil I efterfølgende få tilsendt et uforpligtende tilbud.
Hvordan anvender andre Open Company Infokiosk?
Anvendelsesmulighederne er mange og vi har bl.a. leveret følgende komplette Infokiosk løsninger:
- Infoskærme til SkoleIntra på en folkeskole
- Touchskærme til Lectio skemaoversigt på et universitet
For uddannelsesinstitutioner leveres alle ovenstående løsninger med
Første års SUSE Linux Enterprise Desktop software- og vedligeholdelsesaftale GRATIS – præinstalleret på matchende hardware.

Open Company Infokiosk – SkoleIntra infoskærm

Open Company Infokiosk – SkoleIntra infoskærm

Open Company Infokiosk – Lectio touchskærm

Open Company Infokiosk – Lectio touchskærm
For yderligere info kontakt Kevin Peter Hansen på Tlf. 70270415 eller kevin@opencompany.dk
Category: Archive







